Behandlingsmetoder

Hos Møllebakkens Fysioterapi tilpasser jeg altid behandlingen til dig og dine behov.

Målet er enkelt: at lindre dine smerter og hjælpe din krop tilbage i balance – skånsomt og effektivt.

Hvad sker der i en behandling?

Når du kommer til behandling, starter vi med en samtale om dine smerter og din sygehistorie. Jeg undersøger, hvordan din krop bevæger sig, og hvor du har spændinger eller ømhed. Derefter bruger jeg en særlig behandlingsform, som hedder PRRT – Primal Reflex Release Technique – en blid og smertefri metode, der ofte giver hurtig lindring.